Indkøbsafdelingen

Indkøbsafdelingen i REMA 1000 Danmark har ansvaret for at sikre, at vi har Danmarks bedste sortiment. I afdelingen sidder en række kategorichefer, som forhandler vilkår og priser med leverandører samt udvikler nye spændende varer, så kunderne kan få de bedste kvalitetsprodukter til laveste priser. Endvidere planlægger de ugentlige kampagner samt sikrer, at der kommer en skarp tilbudsavis ud til kunderne hver uge, der gør, at kunderne altid kan købe en masse spændende kvalitetsvarer til de skarpeste priser i vores butikker.

Udover kategoricheferne er der i afdelingen indkøbsassistenter og indkøbskoordinatorer, som sikrer, at varerne kan bestilles, og at vi har de rigtige priser. Derudover har de ansvaret for, at der oprettes kampagner på alle de varer, som vi markedsfører hver uge, så butikkerne blot skal tænke på at bestille de mængder, de kan sælge.

Medarbejderne i indkøbsafdelingen servicerer samtidig butikkerne omkring spørgsmål og udfordringer, som kan opstå, ligesom de håndterer reklamationer og tilbagetrækninger, samt arbejder tæt sammen med logistik og drift, så vi sammen sikrer det mest optimale vareflow i vores butikker.

Mercher

Vores merchere besøger og servicerer vores butikker i Danmark. Teamet af merchere består af flere end 30 medarbejdere. Opgaverne er forskellige til alt fra nyåbning af butikker til daglig opfyldning i faste distrikter. En mercher kommer meget rundt og alle dage er forskellige. Du arbejder dog inden for faste rammer, og vi gør meget ud af, at vores medarbejdere har det godt, og at deres arbejdsforhold er de bedst mulige.

De primære arbejdsopgaver som mercher er:

  • opsætning af bland selv slik varer 37 timer ugentligt
  • bestilling af bland selv slik
  • trimning af varerne og vedligeholdelse af hyldeforkanter
  • dialog med butikkerne omkring sæsonvarer m.v.

Ansøgning

Kan du se dig selv i stillingen som indkøbsassistent i REMA 1000, anbefaler vi dig at oprette en jobagent, så du får besked, når der opstår en ledig stilling.

Opret JobAgent