Glade medarbejdere skaber glade kunder

Vi tror på potentialet i mennesker

I REMA 1000 er vi entusiastiske mennesker med ét fælles mål: Vi vil være bedst til at drive dagligvarebutik i Danmark. Det absolut vigtigste element i den mission er engagerede og virkelystne mennesker, som elsker at gøre en forskel i deres job.

At skabe et højt engagement blandt alle medarbejdere starter med et positivt menneskesyn. I REMA 1000 tror vi på, at alle har et behov for at føle sig anerkendt og opleve, at de bidrager til fællesskabet. Vi tror på, at alle kan bidrage, idet alle har et potentiale. Det gælder blot om at se det og om at forløse det i de rette rammer.

I REMA 1000 øger vi muligheden for, at medarbejderne kan gøre en forskel i deres job. Det gør vi ved, at give den enkelte frihed til at udfylde sin rolle og løse opgaverne, som de passer den enkelte bedst. Vi oplever, at når nye medarbejdere forstår vores koncept og værdier, kender strukturerne og bliver mødt af tillid, ja så finder de hurtigt ud af, hvordan DE løser deres opgaver bedst. At finde vejen frem til målet – uden manualer og instruktioner – er utroligt lærerigt og en proces, man vokser af.

Se ledige stillinger i REMA 1000 Danmark her

Frihed sat i system

Med den store frihed i arbejdet følger stor arbejdsglæde. Hvis vi har det sjovt og trives med det, vi laver, kan vi gøre en stor forskel i vores arbejde. Ingen har nogensinde skabt en succes uden også at have haft det sjovt (og arbejdet hårdt) undervejs.

I REMA 1000 har vi det sjovt, og vi har et stærkt sammenhold. Uanset hvor du er i vores organisation, vil du opleve en fantastisk ’REMA-ånd’. Denne ånd er svær at definere, men den har rod i vores stærke kultur, som er baseret på vores otte grundlæggende værdier, som vi udlever i hverdagen, og som nye medarbejdere skal kunne se sig selv i for at kunne arbejde hos os.

Vi har ingen manualer eller begrænsende regler. I stedet har vi vores værdier, der guider os til at træffe de rette beslutninger hver eneste dag.

Vores otte værdier:

  • Vi rendyrker virksomhedens forretningsidé
  • Vi har en høj arbejds- og forretningsmoral
  • Vi skal være gældfri
  • Vi skal motivere til vinderkultur
  • Vi tænker positivt og offensivt
  • Vi snakker med hinanden og ikke om hinanden
  • Kunden er vores øverste chef
  • Vi vil have det morsomt og lønsomt