LOGISTIKAFDELINGEN
Logistikafdelingen har ansvaret for driften af vores distributionscentre i Horsens, Vejle og Avedøre og for at levere varerne til butikkerne. Vi håndterer årligt flere end 100 millioner kasser og pakker over 2,5 mio. paller, så der er altid masser af bolde i luften. Vi sætter en ære i at få kabalen til at gå op hver dag, så varerne bliver leveret til tiden.
Læs nærmere om de forskellige funktioner i vores logistikafdeling herunder.
LAGRE
På vores lagre arbejder vi hver dag i døgndrift med at modtage varer fra vores leverandører, oplagre dem og pakke ordrer til butikkerne.
Der findes flere forskellige jobfunktioner på vores lagre, herunder bl.a.:
lagermedarbejder i varemodtagelse, ekspedition eller forsendelse
teamassistent
teamleder
lagerchef
KØRSELSAFDELINGEN
Kørselsafdelingen er ansvarlig for, at de pakkede varer bliver transporteret ud til butikkerne og leveret til tiden. Her arbejder et team af kørselsdisponenter med planlægning af transporten ud til butikkerne.
Disponenterne er i tæt kontakt med vores chauffører samt vognmænd og sikrer, at varerne leveres effektivt og til tiden i hele landet og på alle tidspunkter.
VAREFLOWAFDELINGEN
Vareflowafdelingen sikrer, at vi altid har varer nok på lager til at kunne levere friske varer med en høj servicegrad til butikkerne.
Disponenterne i afdelingen bestiller varer hos vores mange leverandører og følger op på levering af disse, ligesom de planlægger lagerkapaciteten i forhold til sæsonudsving kampagner mm.
SUPPORTCENTERET
Supportcenteret er vores ”one point of contact” for alle de butikker, vi servicerer. Medarbejderne i supportcenteret tager imod alle henvendelser uanset, om det fx drejer sig om bestilling af ekstra varer, spørgsmål til leveringstider, ændringer ved helligdage og sørger desuden for, at der bliver givet et hurtigt svar retur. Som medarbejder i vores supportcenter lever og ånder du for at give en god service, og du skal kunne lide at have mange bolde i luften og arbejde i en tempofyldt hverdag.
ANSØGNING
Kan du se dig selv i en af stillingerne på vores lager, anbefaler vi dig at oprette en jobagent, så du får besked, når der opstår en ledig stilling.