ØKONOMIAFDELINGEN
FINANSBOGHOLDERI
Er du vild med tal og det at ”kassen stemmer” – så er finansbogholderiet måske lige dig. Jobbet som finansbogholder er et spændende job i en dynamisk virksomhed i rivende udvikling og forandring, og med en bred kontaktflade internt. Her er også gode muligheder for personlig samt faglig udvikling.De primære arbejdsopgaver som finansbogholder er:
finansbogføring og afstemninger af finanskonti i REMA 1000 Danmark A/S og Reitan Distribution A/S
vedligeholdelse og optimering af invoice-workflow
afstemning af mellemregningskonti mellem koncernselskaber
oprettelse og håndtering af kreditorbetalinger
LØNAFDELINGEN
I lønafdelingen er der mange forskellige opgaver, og de primære opgaver er:
lønbehandling, herunder præstationsløn, timeløn mv. for vores ca. 13.000 medarbejdere i butik og i bagland
afklare alle forespørgsler om løn mv. fra vores købmænd og kolleger
oprettelse af nye medarbejdere, registrering, indberetninger
indhente og søge refusion af sygedagpenge, løntilskud og barsel
administration i henhold til gældende love, overenskomster, lokalaftaler mv.
primær support for et antal REMA 1000 butikker
back up for kolleger i lønafdelingens opgaver og butikker
BUTIKSBOGHOLDERI
I butiksbogholderiet får du ansvar for den daglige bogføring i et større antal REMA 1000 butikker. Du bliver købmandens sparringspartner på registreringen af de daglige transaktioner i butikken, og det er din opgave at sikre, at butikkens regnskab bliver ført nøjagtigt og rettidigt:
løbende afstemning mellem butikkens bankkonto og bogføring
sikre godkendelse og bogføring af omkostnings- og varekøbsfakturaer
klargøring og afstemning af udvalgte regnskabsposter til brug for udarbejdelse af årsrapport
CONTROLLER
Som controller arbejder du i økonomiafdelingen i baglandet i Horsens. Her vil du indgå i et stærkt fællesskab såvel fagligt som socialt. Som controller hos REMA 1000 Danmark får du en bred kontaktflade i organisationen. Det er controllernes ansvar at sikre stålkontrol ved udarbejdelse og rapportering af månedsregnskaber, budgetter og årsregnskaber i flere forskellige selskaber i koncernen, herunder at bistå med diverse løbende afstemninger og dokumentation af udvalgte regnskabsposter til brug for regnskabsaflæggelsen.
Du vil deltage i finans- og kreditorbogføring i nogle af koncernens selskaber. Der vil også blive masser af mulighed for diverse ad hoc opgaver tilknyttet økonomiafdelingen, herunder opgaver vedrørende de tilknyttede franchisebutikker.
LOGISTIKBOGHOLDERIET
Som ansat i logistikbogholderiet i Reitan Distribution får du primært ansvar for bogføring af varekøbsfakturaer og kontrol og bogføring af debitorindbetalinger. Nogle af de primære arbejdsopgaver i logistikbogholderiet er:
afstemning af mellemværende med selskabets kreditorer
sikre fuldstændig og rettidig bogføring og viderefakturering af direkte leverancer til butikker
bogføring af indbetalinger fra debitorer
Diverse ad hoc opgaver
ANSØGNING
Kan du se dig selv i stillingen som finansbogholder, anbefaler vi dig at oprette en jobagent, så du får besked, når der opstår en ledig stilling.